i ! i
Vi arbejder for mere grøn energi
Gas er grøn energi

Vi arbejder for at få biogassen i naturgasnettet og gassen udbredt som brændstof til biler.

Naturgas har de seneste ca. 30 år været med til at sænke CO2-udledningen og udledningen af sod og partikler, som forurener miljøet, herhjemme.

Men gassen kan sagtens blive grønnere fx med biogas i rørene. Biogas kan laves af affaldsprodukter som fx gylle, husholdningsaffald og spildevand. Det giver både miljøfordele og ren energi.

Biogas i naturgasnettet
I HMN Naturgas mener vi, at biogassen udnyttes bedst i naturgasnettet. Her kan den transporteres derhen, hvor behovet for energi er. 

Vi arbejder sammen med biogasproducenterne om at få biogassen sendt ud i naturgasnettet. Vi er forhandler af biogas. Og vi arbejder for at skabe afsætningsmuligheder for biogassen til både opvarmning, som procesenergi  og som brændstof i transportsektoren.

Vi er med i udviklingsprojekter med fokus på  at effektivisere biogasprocesserne, udnytte at overskudsenergi kan omdannes til gas og nyttiggøre det vidtforgrenede danske naturgasnet.

Gas til bil og busser
Naturgas og særligt biogas som brændstof til busser, lastbiler og skibe er et effektivt og konkurrencedygtigt middel til klare miljø- og klimaforbedringer i transportsektoren. Derfor er vi i HMN Naturgas gået foran med at få etableret tankanlæg rundt omkring i landet. Vi samarbejder tæt med flådeejere, transportudbydere og kommuner på at få gang i omstillingen af biler, busser og lastbiler til gas.

Brug for hjælp?

Ring til os på telefon 62 25 90 00